Hvorfor holder vi Fastslavn?

Vælg Smykker:		Søg Smykker:

Indkøbskurven er tom!

> Hvorfor holder vi Fastslavn? | Udskriv | Tip en ven

Fasten forsvandt, men festen bestod

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste.

Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.

Forberedelse til påske

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "Farvel kød!".

Billledet nedenfor: Modsætningsforholdet mellem det lystige karneval og den asketiske faste ved de to kæmpende i billedets forgrund; karnevalet er udtrykt ved den overvægtige person, som ridende på en vintønde løfter sin kødfyldte lanse mod fasten, der er udtrykt ved en mager gammel kvinde siddende på en simpel stol.

Maleriet findes på Kunsthistorisches Museum, Wien. (Fra Den store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi).

Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Illustration herunder: Kampen mellem karneval og faste af Pieter Bruegel d.æ. (1559) personificeres.

Karneval er lånt fra italiensk "carnevale". I katolske lande betegner de tilsvarende ord "fester i tiden før påskeaften med fantasifulde og farverige optog", derefter har «karneval» skiftet betydning til "maskeradebal" eller "fest" generelt.

Fedt, hvidt og flæsket

Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag"og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser.

Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.

Artiklen har øst fra bl.a. Dansk Historisk Fællesråd (www.historie-online.dk), Kunnskabsforlaget blå språk- og ordbokstjeneste (Norge) og den Store Danske Encyklopædi.

Museum Jewellery - c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 23 - 1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00) - Fax. +45 3332 9394 - E-mail: info@museumjewellery.com - CVR-nummer: 2709 8347