Dankort Diners EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron
Vælg Smykker: Søg Smykker:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

English Dansk

------------------------
------------------------
Nye Museumssmykker
------------------------
Creol Smykker
Creol Vedhæng
Creol Øreringe
------------------------
Vikingesmykker
Keltiske Smykker
Russiske smykker
Ægyptiske smykker
Indiske Smykker
Engelske Smykker
Franske Smykker
Græske smykker
Afrikanske Smykker
Asiatiske Smykker
Præ-Columbianske Smykker
Sumeriske Smykker
Kunsthistoriske Smykker
------------------------
Halskæder
Vedhæng
Øreringe
Armbånd
Bæltespænder
Brocher
Andet
--------------------------
Nyhedsbreve:
Smykkernes Historie
Juvelslibningens Historie
Primetime Kvinder
Struensee
Degas
Græsk Smykkekunst
Romersk mosaik i Tyrkiet
Tutankhamon død af malaria
2000 år gamle fodspor sat af romer
Aleppo
Parthenon
Rids af Libyens historie
Turkis og Lapis i Oldtidens Ægypten
Alexandria og kattegudinden
Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Farvefremstilling i oldtidens Ægypten
Flere pyramider
Kvinden i oldtidens Egypten
Nefertitis grav
Nye pyramidefund
Rus i Egypten
Smykkefremstilling i Ægypten
Berømte Diamanter
Ny kæmpediamant fundet i Lesotho
Carl Fabergé
Peter den Store
Katharina den Store
Det forsvundne Fabergéæg
Huset Fabergé
Carl Fabergés Krystalæg
Tudor Smykkerne
Silkevejen
Han Dynastiets smykker
Himmelens Sten
Jades mytologiske betydning
Indiens Juveler
Sydamerikas Ældste Smykke
Guldets Historie
Afrikanske Vægtlodder og Smykker
Afrikansk Smykkekunst
De tidligste menneskers udsmykning
Fulanifolket, verdens største nomadegruppe
Oldtidsfund i Sydafrika
Mesopotamiens sprog genopstår
Sumererne - Dronning Pu Abi
Afghansk Guldskat
Jesus omtalt i nyt fund
Lapis Lazuli fra Afghanistan
Museumssmykker fra Kabul
Keltere på Island
Lindau Biblen
Den keltiske knude
Smykkernes Stilhistorie i Europa
Lewis skakbrikker
Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster
Sensationelt Vikingefund i England
Troldkvinden fra Maglehøj
Farvefremstilling i vikingetiden
Ny vikingeborg fundet
Vikingetiden - Krystalsmykker fra Gotland
Hærværk på Jellingstenen
Ny Opdagelse i Jelling
Runer på Nettet
Vikingernes Jelling
Advent
Julemanden Gennem Tiderne
Julen og Træet
Nisser
Skt. Hans
Påskens Smykker
Kristi himmelfart
Pinse
Påskeæg og Hekse
Hvorfor holder vi Fastslavn?
I Ching Mønterne
Store bededag
Grundlovsdag
Konfirmation
Mors Dag
Valentins Dag
------------------------
Partnerlinks
Bliv Partner!
Bannere
------------------------
Forsideprodukter

Nyhedsbrev
Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Information
Personlige data
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Sitemap

Partnerlinks
Guldsider

Alle priser er
incl. moms




Tudor Smykkerne > Tudor Smykkerne  |  Udskriv  |  Tip en ven
Tudor Smykkerne fra Cheapside Skatten i London

I 1912 gravede håndværkere ved Wakefield House på hjørnet af Friday Street og Cheapside i London. De fandt en kiste under guldbrædderne som viste sig at indeholde omkring 230 smykker, stablet i bakker. Boksen tilhørte en guldsmed, og smykkerne var hans værk. Han var ikke leverandør til konger og dronninger, men til rige købmænd og deres koner.

Indholdet i skatten er det største fund af smykker fra 1500- og 1600-tallet. Moden var dog den samme som fandtes hos det kongelige hof blandt tudorerne i 1500-tallet hvilket ses på de mange samtidige malerier af Henrik d. VIII og hans koner.

Overdådigheden ved hans hof er desuden detaljeret beskrevet af venetianske gesandter som han ville imponere. Fx kendes de tavleslebne mørkerøde stene og den hvide emalje som kombineredes med guld, fra hans tid. Stilen i skattens øvrige smykker er dog hovedsageligt elisabetiansk og jacobinsk.

Illustration øverst til højre: Henrik VIII med sit hof. De fundne smykker var ganske vist ikke bestemt for det engelske hof, men til den velhavende og mere beskedne købmandsstand.

Derimod skabte Tudorerne, under bl.a. Henrik VIII, en smykkemode som varede langt ind i det næste århundrede, dvs. 1600-tallet. Deres dragter og blottede hud var oversået med perler og juveler slebet og indfattet i tidens mode som anes på maleriet.



Illustration herover: Kopi af armbånd inspireret fra samlingen i Museum of London. Tavleslebne granater og emaljerede blomster. Smykket kan købes her. Matchende øreringe kan købes her.

Tilmeldte til Museum Jewellery´s nyhedsbrev kan købe smykkerne med 30 pct. rabat indtil 28. september 2010 ved at klikke her.

Guldsmedelauget i London krævede, at juvelerer og guldsmede kun benyttede dyrebare ædelstene og metaller. Dette hindrede imidlertidigt ikke anvendelsen af glas og uædle metaller.

Men Cheapside-juveleren var dog tro mod sit håndværk og ingen af de benyttede stene eller perler var falske. Stenene omfatter smaragder fra Brasilien, iolites og rubiner fra Indien, lapis og turkis fra Persien og Amethyst, granater og perler fra de europæiske centre for handel.



Illustration herover: The Cheapside Hoard fra 1500- 1600-tallet, London

Den interessante stenslibning

Stenene er lige så forskellige som de genstande, de pryder. Der er den grundlæggende cabochonslibning (glat rundet), som var den mest almindelige slebne sten siden middelalder og renæssance (1400 - 1560). Og der er den tavle-slebne sten (som vores øreringe og armbånd), der i sin facetslibning, var det første grundlæggende raffinement hen mod brilliantslibningen opfundet af renæssancens guldsmede.

Men skatten indeholdt også rosenslebne og stjerne-slebne sten. Disse mangefacetterede stene antages for at være udviklet omkring 1640 af den berømte kardinal Mazarin i Frankrig (se vores nyhedsbrev om slibningens historie her). Han var optaget af diamantslibninger, der kunne reflektere lyset optimalt og lagde grunden til brilliantslibningen, som først blev perfektioneret i det 20. århundrede.



Illustration herover: Henrik VIII som ung. Bemærk de tavleslebne grønne smaragder i kæden over brøstet. Tavleslib er rektangulært og en nyskabelse. Maleriet hænger på the National Portrait gallery.

Tudor emaljen

Metallet der benyttedes i Tudorperioden, var som ofte guld, dækket med emalje, så at guldet blev et supplement til emaljen i stedet for, at være selve smykket. Emaljen udgør en væsentlig del af skattens smykker og afspejler emaljemoden som den havde været gældende i århundreder før og lå i små og store serier.



Øreringene herover og det ovenfor omtalte armbånd afspejler moden fra slutningen af den klassiske Tudor periode (16. Århundrede) med små mellemled i hvid emalje og med blomstermotiv. Både Henrik VIII og Anna Boleyn samt adel og borgere bar emaljerede smykker, skønt sidstnævnte brugte det oftere. De mest yndede emaljefarver var hvid, sort, blå, grøn og orange.

Øreringene kan købes her.



Illustration herover: Anna von Kleve, 1515-1557, gift med Henrik VIII. Rosetterne omkring kraven anes som hvide emaljerede blomster. Vores kopier fra Cheapside skatten har samme mode og materiale.


Museum Jewellery  -  c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 14  -  1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00)  -  E-mail: info@skindsmedene.dk  -  CVR-nummer: 2709 8347