Dankort Diners EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron
Vælg Smykker: Søg Smykker:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

English Dansk

------------------------
------------------------
Nye Museumssmykker
------------------------
Creol Smykker
Creol Vedhæng
Creol Øreringe
------------------------
Vikingesmykker
Keltiske Smykker
Russiske smykker
Ægyptiske smykker
Indiske Smykker
Engelske Smykker
Franske Smykker
Græske smykker
Afrikanske Smykker
Asiatiske Smykker
Præ-Columbianske Smykker
Sumeriske Smykker
Kunsthistoriske Smykker
------------------------
Halskæder
Vedhæng
Øreringe
Armbånd
Bæltespænder
Brocher
Andet
--------------------------
Nyhedsbreve:
Smykkernes Historie
Juvelslibningens Historie
Primetime Kvinder
Struensee
Degas
Græsk Smykkekunst
Romersk mosaik i Tyrkiet
Tutankhamon død af malaria
2000 år gamle fodspor sat af romer
Aleppo
Parthenon
Rids af Libyens historie
Turkis og Lapis i Oldtidens Ægypten
Alexandria og kattegudinden
Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Farvefremstilling i oldtidens Ægypten
Flere pyramider
Kvinden i oldtidens Egypten
Nefertitis grav
Nye pyramidefund
Rus i Egypten
Smykkefremstilling i Ægypten
Berømte Diamanter
Ny kæmpediamant fundet i Lesotho
Carl Fabergé
Peter den Store
Katharina den Store
Det forsvundne Fabergéæg
Huset Fabergé
Carl Fabergés Krystalæg
Tudor Smykkerne
Silkevejen
Han Dynastiets smykker
Himmelens Sten
Jades mytologiske betydning
Indiens Juveler
Sydamerikas Ældste Smykke
Guldets Historie
Afrikanske Vægtlodder og Smykker
Afrikansk Smykkekunst
De tidligste menneskers udsmykning
Fulanifolket, verdens største nomadegruppe
Oldtidsfund i Sydafrika
Mesopotamiens sprog genopstår
Sumererne - Dronning Pu Abi
Afghansk Guldskat
Jesus omtalt i nyt fund
Lapis Lazuli fra Afghanistan
Museumssmykker fra Kabul
Keltere på Island
Lindau Biblen
Den keltiske knude
Smykkernes Stilhistorie i Europa
Lewis skakbrikker
Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster
Sensationelt Vikingefund i England
Troldkvinden fra Maglehøj
Farvefremstilling i vikingetiden
Ny vikingeborg fundet
Vikingetiden - Krystalsmykker fra Gotland
Hærværk på Jellingstenen
Ny Opdagelse i Jelling
Runer på Nettet
Vikingernes Jelling
Advent
Julemanden Gennem Tiderne
Julen og Træet
Nisser
Skt. Hans
Påskens Smykker
Kristi himmelfart
Pinse
Påskeæg og Hekse
Hvorfor holder vi Fastslavn?
I Ching Mønterne
Store bededag
Grundlovsdag
Konfirmation
Mors Dag
Valentins Dag
------------------------
Partnerlinks
Bliv Partner!
Bannere
------------------------
Forsideprodukter

Nyhedsbrev
Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Information
Personlige data
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Sitemap

Partnerlinks
Guldsider

Alle priser er
incl. moms




Den keltiske knude > Den keltiske knude  |  Udskriv  |  Tip en ven
Kelterne levede mellem ca. 700 f.Kr. til 2-500 e.Kr. Deres berømte designs kendes i grov skitsering fra ristninger på sten, træudskæringer og smykker fra ca. 450 f.Kr. og fra stenkors e.Kr. Der er ingen skriftlig historisk dokumentation vedr. formål eller symbolbetydning.

Mønstrene er studeret heftigt gennem tiderne og det menes, at fletarbejder i pil, tekstil og læder har givet anledning til de keltiske motivmønstre. Den keltiske knude er måske det mest udprægede og genkendelige design i den keltiske historie. Ca. 200 f.Kr., får knuden forskellige elegante udformninger, og alle har det tilfælles, at knuden er uendelig, dvs. at mønsteret er kontinuerligt uden begyndelse og ende. Det har fået nogle til, at tillægge mønsteret symboler, der henviser til naturens tidsløshed, som fx den ubrudte cirkel af fødsel og død.

Bibelen blev som bekendt håndafskrevet i klostrenes scriptorier og hver sides første bogstav blev ofte fremhævet og indfattet i keltiske mønstre, der passede til det pågældende bogstav.

Grunden til, at vi i dag kender de keltiske motiver så godt, skyldes især engelske og irske munke, som levede længe efter de keltiske folkeslag. Fra 500 e.Kr. - 1200 e.Kr. gengav munkene de keltiske mønstre, såsom den berømte knude, spiralen, triskelen (videreudviklet fra meget ældre ristninger i sten fra prækeltisk tid ca. 3.200 f.Kr.), osv., når de illuminerede biblen.

Dog fandtes tidligere eksempler på munkenes brug af keltiske motiver, nemlig som da pave Damasus, biskop i Rom fra 366-384 e.Kr., pålagde sin sekretær, St Jerome, at håndskrive en udgave af bibelen. Jerome benyttede de keltiske motiver da han illuminerede begyndelsesbogstaverne på siderne i bibelen. Mest berømt er nok hans brug af det keltiske cirkelspiral mønster i bogstavet o. For interesserede så prøv også, at google den utroligt fint dekorerede irske bog, The Book of Celts (ca. 800 e.Kr). Bemærk undervejs, at megen engelsk litteratur insisterer på, at kelterne er et folk og at de eksisterede længe efter 500 e. Kr., selvom alle fund tyder på, at disse spredte grupper af temmelig barbariske indvandrere for længst var assimileret. Desuden har der aldrig været dokumentation for, at de har haft et fælles centrum, et skriftssprog eller sågar store høvdinge. De fælles kulturtræk stammer fra folkevandringer, øst fra Balkanområdet fra ca. 800 - 300 f.Kr.

At tale om kelterne som et folk er derfor en tvivlsom ting. Efter kejser Augustus og hans efterfølgere i det første århundrede efter Kristi fødsel trak romerrigets grænse mod "barbarerne" ved Rhinen og Donau gik det tilbage for kelterne og de udviskedes på fastlandet mellem år 100 og 500 e.Kr. Germanske stammer dominerede nord for den nævnte grænse.
I Danmark starter de første sikre fund af keltisk håndværk (især smykker) fra ca. 400 f.Kr. og ophører ca. år 0 (kaldet Keltisk Jernalder). Herefter blev Nordeuropa, inkl. Danmark, påvirket af romersk kultur (romersk jernalder 0-400) og fra 400 til 750 dominerede germanske stammer da romerriget satte grænsen for sin indflydelsessfære ved Donau. En af de vigtigste danske genstande fra Keltisk Jernalder, er Gundestrupkedlen. Det er stort ornamenteret kar gjort i sølv. Flemming Kaul, seniorforsker ved Nationalmuseet, identificerede i 1990'erne dette enorme kar og dets opsigtsvækkende billedrelieffter til at være keltiske, stammende fra Balkanområdet.


Museum Jewellery  -  c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 14  -  1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00)  -  E-mail: info@skindsmedene.dk  -  CVR-nummer: 2709 8347